Hver dag har vi alle helt specifikke personer, som får alt på arbejde til at løbe rundt. De er limen, der holder det skrøbelige sammen, den elefant-agtige hukommelse der kommer de vigtige og altafgørende detaljer ihu og vores omvandrende faglige leksikon. Vi kan kalde dem vores faglige fyrtårne.
I organisationer med behov for særlige kompetencer indenfor et felt, er det typisk en i denne kategori, der sørger for, at alle andre er ajourførte. De tager ansvar for, at nye standarder og retningslinjer formidles. De gør det muligt at erfaringsudveksle kollegaer imellem. De har givetvis også styr på behovet for deciderede certificeringer og re-certificeringer.
Kort sagt, så kan de takkes for en stor del af det faglige fundament som alle andre nyder godt af - kunder, borgere, patienter, ledere, aktionærer og samfundet i sit hele.
Men faglige fyrtårne kan også finde på at skifte job. De skal også en dag på pension. De kan ligeledes blive syge eller på anden måde forhindret i at passe deres arbejde.
Og så står vi dér - med håret i postkassen.
Hvem vedligeholder kompetencer, når fyrtårnet er væk?
For konsekvensen af deres fravær kan få store og ulykkelige konsekvenser. Især i brancher som vores allesammens sundhedssektor, som hviler på kritiske menneskelige kompetencer.
Indsatsen for vedligehold af kompetencer er alt for mange steder underprioriteret. Den er overladt til individer og bliver derigennem sårbar.
Når vi forpligter os til at arbejde langt mere struktureret med vedligeholdet af vores kompetencer, så skaber vi samtidig et langtidsholdbart fundament. Vi får gennemsigtighed og overblik. Vi kan planlægge vores tid og få mest muligt ud af den. Vi kan sikre den faglige tryghed. Og vi kan brede ansvaret ud over flere skuldre samtidig med, at de faglige fyrtårne kan spille deres kollegaer gode.
Norge kan - så kan vi også!
I Norge har de igennem en årrække arbejdet struktureret med digital kompetenceledelse. For dem har afsættet været et decideret lovkrav om dokumentation af kompetencer og deres arbejde med det.
Vi har ikke samme tradition i Danmark. Ikke desto mindre har arbejdet i Norge givet en lang række andre fordele, som vi kan lade os inspirere af. De har bl.a. oplevet:
- Langt nemmere håndtering af vagtplanlægning
- Proaktivitet ift at lære alt om bl.a. nyt medicinsk udstyr
- Større anerkendelse og fokus på den reelle kompetenceudvikling gennem praksis - og mindre forbrug på dyre e-læringsløsninger og fysiske kurser
- Anerkendelse af de faglige fyrtårne og markant større udbytte af deres specialiserede viden og kompetencer til gavn for flere
- Fokus og struktur på supervision og mulighed for formativ feedback
I Norge er de på ingen måde kommet sovende til deres resultater. Men de digitale kompetenceplaner har vist sig at være en win-win for ansatte og ledelsen.
Så Danmark: Det kræver en indsats, hvis vi også vil skabe et sundhedsvæsen hvor patientsikkerhed og faglig tryghed går hånd i hånd - men kan vi være alternativet bekendt?
Læs historien om Helse Vests rejse her
Har du en kommentar til indlægget?