En digital transformation er i fuld gang i sundhedssektoren. Under corona epidemien har mange ansatte i sundhedssektoren på kort tid skulle tilegne sig nye kompetencer og måske har tidligere kompetencer også skulle i brug. Men hvordan danner man sig et overblik over, hvilke kompetencer der er til stede, og hvem der skal lære nye kompetencer – også på rekordtid? Det er her de digitale værktøjer spiller ind. De kan nemlig hjælpe med kompetencestyring. Det sparer masser af ressourcer og i sidste ende er de med til at øge patienternes sikkerhed og sikre den rette behandling.
På hospitaler har de fleste medarbejdere brug for løbende uddannelse, certificering og kurser for at kunne udføre deres job. Uden de rigtige værktøjer er det imidlertid ikke let at holde styr på, hvem der er kvalificeret til at gøre hvad på et stort hospital. Ofte gemmes kompetenceoplysninger i excel-regneark og ringbind, og det opdateres manuelt.
Med en digital løsning, hvor alle kompetencer og læringssystemer samles ét sted, sparer hospitalspersonale og -ledelse værdifuld tid, og systemet bidrager til forbedret patientsikkerhed og bedre kvalitet i behandlingen.
I forhold til coronavirus skal sundhedspersonale f.eks. holde øje med nye metoder til infektionskontrol - og praksis ændres fra dag til dag. Derfor ser mange hospitaler behovet for et læringssystem, der hurtigt kan opdateres, ”
Etablering af et corona hospital
I marts blev et midlertidigt corona hospital i Hannover, Tyskland etableret. En hel del sundhedspersonale skulle have nye kompetencer, og der blev oprettet træningsplaner for tusinder af medarbejdere med vidt forskellige kompetencer. Det lykkedes bl.a. fordi de digitale værktøjer gav et godt overblik over, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder havde i forvejen, og hvilke nye der var brug for. På den måde kan man hurtigere sætte en vagtplan og sikre, at de rette kompetencer altid er til stede.
Selvom digitalisering af sundhedssektoren kan opleves både ressource- og tidskrævende, så er der store gevinster at hente på lang sigt.
Læs artiklen fra The Explorer her
Har du en kommentar til indlægget?